Teamleder til Customer Experience Center (CXC)

Posted:
9/14/2025, 8:15:40 PM

Location(s):
Central Denmark Region, Denmark ⋅ Aarhus, Central Denmark Region, Denmark

Experience Level(s):
Junior ⋅ Mid Level ⋅ Senior

Field(s):
Customer Success & Support

Carglass er en international virksomhed og Danmarks førende specialist i reparation og udskiftning af bilruder. Vi brænder for god service og har et team af fantastiske medarbejdere, som er effektive, yder god rådgivning og har et godt fællesskab på tværs af virksomhedens forskellige afdelinger .

Har du erfaring med ledelse i kundecentre, og brænder du for at udvikle mennesker og skabe stærke teams? Vi søger en engageret og struktureret teamleder til vores Customer Experience Center (CXC) i Albertslund. 

Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at sætte retning og bidrage aktivt til at forme teamet og arbejdsgangene. Du bliver en del af et team bestående af i alt tre teamledere. 

 

Dine primære ansvarsområder: 

  • Daglig ledelse og støtte til medarbejderne i dit team (ca. 10 medarbejdere) 

  • At skabe et trygt, engagerende og motiverende arbejdsmiljø 

  • Løbende 1:1-samtaler og feedback, der udvikler og styrker relationer og performance 

  • Koordinering og prioritering af opgaver i samarbejde med kollegaer 

  • Opfølgning på KPI’er og kvalitet i opgaveløsningen 

  • Supporterer implementering af nye tiltag og understøtte forandringer 

  • Bidrage til en kultur, hvor forbedringsforslag bliver hørt og afprøvet 

 

Afhængigt af dine styrker og interesser, kan du desuden arbejde med fx: 

  • Drift og kvalitet: Rapportering, procesoptimering og dokumentation 

  • Onboarding & planlægning: Oplæring, mentorordninger og vagtplanlægning 

  • Systemer & support: Adgange, it-performance og systemopfølgning 

 

Vi leder efter dig, som: 

  • Har erfaring med personaleledelse – gerne fra et kundecenter 

  • Har blik for både trivsel og resultater – og evner at balancere begge 

  • Motiverer og kommunikerer tydeligt og respektfuldt   

  • Har lyst til at arbejde tæt med kollegaer og se mennesker vokse 

  • Trives i et dynamisk miljø med fokus på samarbejde og fælles ansvar 

  • Er nysgerrig og engageret i at finde løsninger og forbedre arbejdsgange 

 

Vi tilbyder dig: 

Hos Carglass kommer du til at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor du får en spændende og varieret hverdag, samt ansvar og frihed til at sætte dit præg på strategien og resultaterne. Vi lægger stor vægt på at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling, samarbejde og succes. Som Teamleder bliver du en vigtig del af vores CXC med 30+ andre medarbejdere. Du refererer til manageren af CXC og har din daglige arbejdsplads på hovedkontoret i Albertslund. 

Du kan se frem til: 

  • Personlig og faglig udvikling: Vi investerer i dig som leder og tilbyder løbende træning og udviklingsmuligheder, så du kan vokse både fagligt og personligt. 

  • En global virksomhed med stærke værdier og lokal forankring – her er der respekt for både fællesskab og de lokale forhold, vi arbejder i 

  • Lønpakke: Løn efter kvalifikationer og en fleksibel arbejdsdag, hvor du kan kombinere arbejde på hovedkontoret og hjemme. En vis regelmæssig fysisk tilstedeværelse forventes. CXC’s åbningstid er mellem 7.30-17.00 

  • Gode personaleforhold: Pensions- og sundhedsordning samt fokus på trivsel og sikkerhed i dagligdagen. 

  • Et bæredygtigt og mangfoldigt arbejdsmiljø: Vi er stolte af vores stærke værdier inden for mangfoldighed og bæredygtighed og arbejder målrettet for at skabe et inkluderende miljø for alle vores medarbejdere. 

Arbejdssted: Albertslund (regelmæssig fysisk tilstedeværelse forventes) 

Ansøgningsfrist: 15 Oktober 

Kontakt: Har du spørgsmål, så tag fat i leder for afdelingen, Jannie på [email protected]

--

Carglass® Danmark er en del af den internationale koncern Belron®, som er førende eksperter inden for reparation og udskiftning af bilruder. Belron® opererer i 40 lande og har på verdensplan mere end 30.000 medarbejdere. Vi betjener 127.000 kunder hver uge verden over og skifter årligt 9,3 millioner ruder. I gennemsnit reparerer vi 8.500 stenslag hver dag, og vi udfører et job hvert tredje sekund døgnet rundt.

Belron® og Carglass® topledelse har et klart formuleret formål for deres koncern: " Making a memorable difference with care," hvilket understreger, at der altid findes et oprigtigt ønske og et kontinuerligt fokus på at hjælpe deres kunder på bedst mulig vis. At være en del af Carglass er derfor også at give tilbage til samfundet – lokalt og globalt. Vi ønsker at udvikle os, så vi bidrager til en grønnere verden, og vi håber at du vil være med.